Medlemsprofil: HKF Marine Consult ApS

Vi har talt med HKF Marine Consult ApS, som blev etableret i 2021 i Ærøskøbing og er en specialiseret rådgivnings- og surveyvirksomhed for den maritime sektor. Virksomheden ledes af Henrik Koudal Frederiksen, der har mere end 35 års brancheerfaring fra blandt andet Maersk Supply Service og Søby Værft, og tilbyder professionel assistance til rederier, forsikringsselskaber og værfter med fokus på nybygninger, konverteringer, dokninger, grønne energiløsninger og surveys.

Hvorfor har I valgt at blive en del af BlueTech Center?

Vi har valgt at blive en del af BlueTech Center, fordi vi gerne vil bidrage til udviklingen af bæredygtige løsninger i den maritime branche. Gennem samarbejdet håber vi at kunne styrke fremtidens grønne skibsfart.

Hvad tænker I at bidrage med til netværket?

Vi har særlig ekspertise i projekter med fuldt elektriske og hybride færger, herunder batterisystemer og grønne energiløsninger.

Vi tilbyder bl.a.:

  • Rådgivning og projektstyring ved nybygning og ombygning af skibe
  • Surveys og inspektioner (Damage, H&M, Condition, Pre-Purchase)
  • Levering af stål- og aluminiums-skrog fra partner i Stettin, Polen

Hvad optager jer allermest i virksomheden lige nu? (produkt, aktivitet, projekt)

  • Vi er særligt fokuserede på at implementere grønne energiløsninger og emissionsreduktion.