BlueTech Center-medlemmerne Mkaas Engineering ApS og Marine & Industry Services A/S starter nyt samarbejde, hvilket er et tydeligt bevis på, hvordan partnerskaber opstår mellem virksomheder i BlueTech Center netværket. Når man kan trække på hinandens kompetencer, styrkes både organisationen og vækstmulighederne, og netværket får en reel betydning. Her er et fantastisk eksempel på, hvordan samarbejde kan udvikle sig i praksis.
Mkaas Engineering og Marine & Industry Services indleder nu et nyt ingeniørsamarbejde, som skal styrke de tekniske kompetencer i forbindelse med projekter og udviklingsarbejde.
Med det nye samarbejde får virksomheden adgang til ingeniørfaglige ressourcer, blandt andet inden for beregninger, projektering og teknisk sparring.
“Vi arbejder målrettet på at udvikle vores tekniske kompetencer og styrke vores position i markedet, og derfor er det naturligt for os at styrke organisationen med stærke ingeniørkompetencer,”
fortæller Kenneth Kej, CEO for Marine & Industry Services A/S.
Mkaas Engineering ApS kommer blandt andet til at levere tekniske beregninger, projektering, risikovurdering, CE-mærkning og sparring samt bidrage til nye tekniske løsninger.
“Marine & Industry Services A/S arbejder med nogle spændende projekter og har en stærk praktisk tilgang til opgaverne. Vi ser frem til samarbejdet og til at bidrage med ingeniørfaglig viden i projekterne,”
udtaler Mikkel Kaas Grønlie, direktør og ejer i Mkaas Engineering ApS.
Sidder du selv med særlige kompetencer eller mangler du en løsning, der kan gøre dine projekter succesfulde? Måske er den rette samarbejdspartner tættere på end du tror – det kan være, at din næste samarbejdspartner allerede er i BlueTech Centers netværk.
Leder du efter den rette samarbejdspartner? Kontakt Katarina Deylami på kfd@bluetechcenter.dk.
Læs også:
- Svendborg bliver samlingspunkt for nyt maritimt topmøde for praktikere
- Medlemshistorie: Drone Eksperten opnår banebrydende DNV-godkendelse
- Mød Lars – Direktøren bag BlueTech Center
- Maritime Startup Growth Academy præsenterer deltagerne
- Medlemshistorie: Nyt ingeniørsamarbejde mellem Mkaas Engineering og MI Services

