Echoship jobopslag

Echoship Aps er på udkig efter en kontorassistent til del- eller fuldtids ansættelse på vores kontor i den Maritime Erhvervspark, Svendborg.

Da vi er en lille virksomhed, vil du få mange forskelligartede opgaver, et mix af ad hoc og faste opgaver. Vi forventer at du er omstillingsparat, glad for at lære nyt og sætter dig ind i nye opgaver på egen hånd og selv er med til at tage hånd om din egen udvikling.

De forefaldende opgaver kan spænde bredt, men du vil have base i vores operations afdeling hvori du vil have faste opgaver og hjælpe operationschefen med de daglige gøremål såsom sende notitser, fakturering samt assistere med koordineringsarbejde overfor agenter og kaptajner. Derudover opfølgning og registrerings opgaver i f.eks. Excel.

Yderligere vil du skulle kigge efter vores social media indhold og lave en udviklingsplan på den lange bane til hvordan vi konstant er synlige og sørger for en ”rød tråd” igennem vores kommunikation til omverdenen, primært via LinkedIn, men annoncerings- og sponsorat midler vil også skulle varetage.

Endeligt kan der forekomme forefaldende arbejde for direktionen som skal varetages på ad hoc basis.

Så er du parat til at tage forskellige hatte på, være en såkaldt ”blæksprutte” og nyder at have flere opgaver kørende på samme tid uafhængigt af hinanden samt tage ansvar for at præge tingene selv, så er du nok den vi leder efter.

Vi leder ikke efter en shipping uddannet person, den oplæring skal vi nok foretage her på kontoret, men en interesse for shipping branchen og international handel samt interesse for dialog med mennesker i og udenfor landets grænser et klart et plus. Derfor er et godt engelsk på skrift og tale også en nødvendighed. Tysk et plus.

Vi tilbyder en uformel arbejdsplads i et lækkert miljø i vores nye kontor på havnen i Svendborg med udsigt over havnen og byens tage. Du vil få en solid oplæring indenfor skibsfart og læring af hvordan man opererer fragtskibe på daglig basis. Vi er en virksomhed i udvikling med en yngre ejerstruktur så vi håber du vil være med på rejsen.

Ansøgninger og spørgsmål ang. Stillingen; Kontakt Partner Peter Bytoft  &/eller Jonas Andersen på deres hjemmeside: Team - Echoship

BlueTech Center

BlueTech Center så dagens lys 1. april 2023. BlueTech Center er en del af Business Region Fyn.