Tre fynske virksomheder nomineret til BlueTech Innovationspris 2026

BlueTech Innovationspris hædrer dem, der driver forandring i den maritime branche

Der sker noget særligt på Fyn. En række Fynske virksomheder går forrest og sætter nye standarder for teknologi og innovation i den maritime sektor – en udvikling, der fortjener at blive hyldet!

BlueTech Innovationsprisen gives til en virksomhed, som uddeles med støtte fra Fonden for Fynske Bank. Med en pengepræmie på 40.000 kr. er formålet at anerkende og belønne innovation, udvikling og inspiration inden for den fynske maritime sektor.

I år har en jury bestående af Odense Havn, Maritime Research Alliance, Dragsted Partners og BlueTech Center udvalgt tre virksomheder, der med deres løsninger og ambitioner rykker branchen fremad.

Vinderen kåres og hyldes live på scenen til BlueTech Event’26 den 6. maj. Glæd dig til en uforglemmelig dag, hvor spændingen kulminerer, og årets mest banebrydende maritime virksomhed hyldes.

De tre nominerede virksomheder er:

Blue Atlas Robotics

  • Blue Atlas Robotics baner vejen for fremtidens undervandsteknologi. Med deres Sentinus 2 har de bygget en undervandsrobot, der kan skabe imponerende digitale kopier af det den observerer under vandet. Med den nyeste 3D-teknologi kan robotten detaljeret kortlægge og visualisere undervandsstrukturer, hvilket åbner helt nye muligheder for at forstå og arbejde med undervandsmiljøer.

COOL4SEA

  • COOL4SEA specialiserer sig i produktion af absorptionskøleanlæg, primært til anvendelse på skibe. Deres teknologi muliggør udnyttelse af overskudsvarme til at generere køling eller aircondition ombord, hvilket kan medføre betydelige brændstofbesparelser.

SH Defence

  • SH Defence sætter nye standarder for flådeskibe med deres revolutionerende Cube System. Den innovative løsning gør det muligt at omstille flådens mission lynhurtigt, så skibene uden besvær kan tilpasses til helt nye opgaver. Systemets moduler er både mobile og fleksible – de udskiftes efter behov.

Læs også: