I denne udgave af medlemsprofiler fra BlueTech Center netværket, er det Maersk Training som er i fokus. Vi har været i kontakt med Thea Skytte Pedersen derfra, for at lære virksomheden bedre at kende, og da Thea kort skulle beskrive Maersk Training, så lød det således:
Maersk Training, en del af det A.P. Møller-Mærsk, fokuserer på træningsløsninger for kunder inden for søfart, vindindustrien og olie & gas. Virksomheden har investeret kraftigt i at bygge avancerede simulatorer for at tilbyde realistisk træning og levere mere end blot lærebogsteori. Maersk Training planlægger og tilpasser træning til virkeligheden for de mennesker, de uddanner. I dag er Maersk Training en uafhængig forretningsenhed med træningsfaciliteter over hele verden åben for alle virksomheder
Vi havde opfølgende spørgsmål til Thea, for at lære virksomheden en smule bedre at kende:
Hvorfor har I valgt at blive en del af BlueTech Center?
- Fordi Maersk Training ønsker at være en del af et stærkt maritimt netværk på Fyn.
Hvad tænker I at bidrage med til netværket?
- Bred erfaring og nytænkning, hvad angår træning og sikkerhed af de folk, der påtager sig et stort ansvar i industrien.
Hvordan sikrer vi en maritime styrkeposition i Danmark, også i fremtiden?
- Det gør vi ved ønsket om altid at blive bedre til det vi gør.
Hvad optager jer allermest i virksomheden lige nu?
- I Maersk Training er vi i gang med en større transformation, så vi for alvor kan blive en global virksomhed, der er klar til en fremtid, hvor digitale løsninger som fx Virtual Reality vil gøre læring mere tilgængelig. Vi tester nogle spændende træningsforløb af, der gennem VR-teknologi kan give kursisterne en meget virkelighedsnær indlæring. Derudover har vi altid stort fokus på at kombinere træning af tekniske færdigheder i vores simulator med det psykologiske aspekt. Det gør vi bl.a. i vores BTEP-træning (Bridge Team Enhancement Programme), hvor kursisterne lærer, hvordan de reagerer under pressede situationer ift. kommunikation, overblik og ledelse. Dette sker i en velkendt ramme på vores realistiske bro- eller i maskinsimulatorer.
Hvilke tre andre virksomheder håber I at se i netværket?
- Vi ønsker at være en del af en bred maritim klynge, men vi ser også frem til at flere rederier bakker op.
