Medlemsprofil: Borch Advokater

På billedet ses Flemming Schmidt og Sarah Ploug Madsen fra BORCH Advokater, der med deres juridiske ekspertise bidrager til at styrke BlueTech Center-netværket og understøtte den maritime sektor.

BORCH Advokater er et lokalt funderet advokatkontor med dybe rødder på Fyn. Vi gør juraen enkel og forståelig og sætter en ære i at skabe tryghed for vores klienter i hverdagen. Med en stærk relation til det lokale samfund hjælper vi mindre og mellemstore virksomheder med at navigere i juridiske udfordringer.

“Vi ser BlueTech Center som en unik mulighed for at bidrage til bæredygtig udvikling i vores lokale samfund og styrke den maritime sektor,” fortæller BORCH Advokater om deres motivation for at blive en del af netværket.

Hvorfor har I valgt at blive en del af BlueTech Center?

Som en virksomhed med rødder på Fyn og en vision om at skabe stærke, bæredygtige lokalsamfund, ønsker vi at være med til at fremme innovation, videndeling og samarbejde, der gavner både miljøet og erhvervslivet.

Hvad tænker I at bidrage med til netværket?

Med vores juridiske ekspertise og vores pragmatiske tilgang til komplekse udfordringer kan vi bidrage til at sikre stabile rammer og gennemtænkte løsninger samt støtte netværkets medlemmer med fx kontrakter, juridiske risikovurderinger og konflikthåndtering.

Hvordan sikrer vi en maritim styrkeposition i Danmark også i fremtiden?

Ved at prioritere bæredygtige løsninger, innovation og stærke partnerskaber kan vi fastholde Danmarks position som maritimt foregangsland. Det kræver desuden et solidt fundament at afklare regler og smidige processer, hvor jura spiller en vigtig rolle.

Hvad optager jer allermest i virksomheden lige nu? (produkt, aktivitet, projekt)

Lige nu er vores største fokus at styrke vores relationer til det lokale erhvervsliv og derigennem bidrage til udvikling og vækst på Fyn – altid med en ambition om at gøre en positiv mærkbar forskel for både virksomheder og mennesker omkring os.

Hvilke tre andre virksomheder håber du at se i netværket?

1. Lokale maritime virksomheder, der driver innovation i bæredygtighed.

2. Teknologivirksomheder med fokus på grønne løsninger til shippingindustrien.

3. Internationale aktører, der kan bringe nye perspektiver og erfaringer ind i netværket.