Medlemsprofil: BSO Svendborg

BSO Svendborg er en del af BlueTech Center-netværket og bidrager med specialiseret viden om skibsvedligeholdelse og korrosionsbeskyttelse. Med mange års erfaring til søs og stærke tekniske kompetencer arbejder virksomheden målrettet på at udvikle løsninger, der sikrer langvarig beskyttelse og reducerer driftsomkostninger for rederier og maritime aktører.

Vi har talt med Bo Sørensen fra BSO Svendborg, som her deler virksomhedens perspektiver på branchen, netværkssamarbejdet og fremtidens maritime styrkeposition.

Beskriv din virksomhed på tre linjer: 

BSO Svendborg er specialiseret i vedligeholdelse og beskyttelse af skibe mod korrosion. Vi tilbyder praktiske og effektive løsninger, der sikrer langvarig beskyttelse og reducerer driftsomkostninger. 

Vores ekspertise bygger på mange års erfaring til søs og omfattende viden om materialer og udstyr.

Hvorfor har I valgt at blive en del af BlueTech Center? 

Vi har valgt at blive en del af BlueTech Center for at styrke vores netværk og samarbejde med andre maritime aktører på Fyn og i Danmark. 

Hvad tænker I at bidrage med til netværket?

Vi bidrager med vores ekspertise inden for skibsvedligeholdelse og korrosionsbeskyttelse. Vores praktiske løsninger og uddannelsesmateriale kan hjælpe andre virksomheder med at optimere deres vedligeholdelsesstrategier og reducere omkostninger.

Hvordan sikrer vi en maritim styrkeposition i Danmark også i fremtiden? 

For at sikre Danmarks maritime styrkeposition skal vi fokusere på innovation og teknologiudvikling men også at vi har en base af veluddannede søfolk som kan drive den maritime udvikling videre.

Hvad optager jer allermest i virksomheden lige nu? (produkt, aktivitet, projekt)

Lige nu er vi mest optaget af at udvikle og implementere nye vedligeholdelsesstrategier, der kan reducere korrosion på skibe. Vi arbejder også på at udvide vores rådgivningstjenester og uddannelsesprogrammer for søfolk.

Hvilke tre andre virksomheder håber du at se i netværket? 

Vi håber at se flere maritime SMV virksomheder i netværket i tillæg til større organisationer, hvilket vil styrke netværket og skabe nye muligheder for samarbejde.