Sydfyns Yacht Hotel: Først i Danmark med certificeret biocidfri bundbehandling

Fra kontoret i Svendborg og lagerfaciliteterne i Rudkøbing har Jesper Jørgensen sat kursen mod en grønnere fremtid for både fritids- og erhvervsfartøjer.

Fra traditionel bundmaling til fremtidens biocidfri løsninger

Hvor traditionelle bundmalinger benytter giftstoffer (biocider) til at forhindre begroning, er Sydfyns Yacht Hotel, medlem af Bluetech Center netværket, i fuld gang med at omlægge vedligeholdelsesstrategien til en helt ny teknologi. Hempasil og Hempels Silikon-serie skaber en glat hydrogel-overflade, hvor begroninger ikke kan fæstne sig. Når skibet sejler, glider belægningerne af, hvilket reducerer behovet for vedligehold drastisk.

Jesper og hans team tilbyder en certificeret fuldt biocidfri behandling, hvor skibet først sandblæses, al gammel giftig maling fjernes, og bunden genopbygges med epoxyprimer, inden silikonen sprøjtes på for et perfekt resultat. Løsningen kan holde i op til 10 år med korrekt vedligehold – en investering, der sparer både brændstof, tid og miljøet.

“Vi vil levere den bedste kvalitet og samtidig drive udviklingen mod biocidfri løsninger. Med den her teknologi får du ikke bare en bund, der holder sig glat og ren i årevis, men også mærkbare besparelser i brændstof og vedligeholdelse. Det føles næsten som at få et nyt skib,” fortæller Jesper Jørgensen.

Bæredygtighed, performance og innovation i fokus

Med over 10 % dokumenteret besparelse på brændstof og længere vedligeholdelsesintervaller er teknologien et vigtigt skridt i at forberede branchen på de nye miljøkrav, der træder i kraft i 2030. Jesper og hans team arbejder i øjeblikket på at skalere kapaciteten til at kunne behandle op til fem både om ugen, med et professionelt setup, der matcher de høje krav fra erhvervssektoren.

Jesper fremhæver, at løsningen er oplagt for alle, der ønsker at sejle grønnere og billigere: “Du slipper for at bundmale hvert år og kan i stedet fokusere på at sejle. Og når teknologien kombineres med korrekt planlægning af sejlmønstre, kan du holde båden ren hele sæsonen – helt uden gift.”

Værdi for BTC-netværket

Som aktivt medlem af BlueTech Center bidrager Sydfyns Yacht Hotel med værdifuld knowhow om miljøvenlige teknologier og praktiske løsninger for både fritids- og erhvervsfartøjer. Det giver netværkets virksomheder en unik mulighed for at følge med i, hvordan ny overfladeteknologi kan skabe konkurrencefordele, reducere driftsomkostninger og imødekomme fremtidens miljøkrav.

Er du nysgerrig på at vide mere, så kontakt Jesper på:  kontakt@SydfynsYachtHotel.dk eller +45 20 10 91 75.