Lærer om automatiseringsteknik ved at kombinere teori med praksis

I foråret blev der afholdt et Bachmann-grundkurs i testfaciliteten i PLC-laboratoriet på Flensburgs campus, hvor der for første gang deltog elever fra Fachschule für Seefahrt (Søfartsskolen) ud over studerende fra Hochschule Flensburg. Laboratoriet giver deltagerne mulighed for at sætte sig ind i automatiseringsteknik ved at tilegne sig viden om programmable logic controller (PLC). Samtidig kunne de anvende og teste denne viden direkte i praksis.

I løbet af dette intensive tredages kursus blev grundlæggende viden inden for moderne automatiseringsteknik gennemgået med udgangspunkt i Bachmanns styringstekning. Deltagerne blev først introduceret til hardwaren. De gjorde sig fortrolige med udviklingsmiljøet og dets diagnosemuligheder, hvorefter de fik den nødvendige viden om programmering og konfiguration. Til slut kunne de studerende og eleverne udnytte tiden i laboratoriet til at uddybe den tilegnede viden ved hjælp af praksisorienterede eksempler. Som en lille bonus og berigelse af kurset arrangerede to kolleger til kursusleder Thomas Enderle fra Bachmanns afdeling i Osterrönfeld endnu en tematisk ekskurs inden for vindteknik.

Hochschule Flensburg og Bachmann electronic GmbH, hvis kerneområde blandt andet indeholder automatisering, har samarbejdet i mange år. Dette samarbejde førte i 2022 til oprettelsen af PLC-laboratoriet på Flensburgs campus, som løbende udvides og moderniseres.

Hochschule Flensburg bruger laboratoriet ikke kun til undervisning, men bidrager også gennem denne maritime testfacilitet aktivt med sin ekspertise til Baltic Ventures Program. Startups og SMV’er kan i dette testmiljø målrettet udvikle og afprøve nye ideer, udveksle erfaringer og finde løsninger på eksisterende udfordringer.

Den fagligt velfunderede og målrettede rådgivning sikres gennem projektmedarbejder Sascha Wührls ekspertise.

Billede