Persondatapolitik
Persondata
BlueTech Center behandler persondata i forskellige sammenhænge.
Persondatapolitik
Det er BlueTech Centers målsætning at beskytte dine personlige oplysninger. Persondatapolitikken beskriver, hvordan BlueTech Center håndterer personlige oplysninger der indsamles og behandles på BlueTech Centers hjemmeside i forbindelse med udsendelse af nyhedsbreve m.v.
Hvad er personlige oplysninger?
Personlige oplysninger dækker alle oplysninger, der kan bruges til at identificere en person. Det er fx navn, adresse, e-mailadresse eller andre kontaktoplysninger, uanset om de vedrører vedkommendes private bopæl eller arbejdsplads. Som hovedregel kan du bruge hjemmesiden uden at fortælle os, hvem du er, eller give personlige oplysninger om dig selv.
Hvordan indsamler BlueTech Center personoplysninger?
Ud over de oplysninger, som du selv indtaster i forbindelse med tilmelding til nyhedsbrev, kan BlueTech Center i forbindelse med din brug af vores hjemmeside, eller øvrige digitale platforme, indsamle personoplysninger om dig på forskellige måder, herunder eksempelvis:
- Ved brug af cookies på vores hjemmeside.
- Ved at du selv afgiver oplysninger, eksempelvis ved at besvare et spørgeskema eller udfylde en formular på hjemmesiden.
- Ved at du tilmelder dig et af BlueTech Centers arrangementer.
- Ved at du bruger sociale medier, som bl.a. LinkedIn, i din kommunikation med BlueTech Center, fx i forbindelse med BlueTech Centers sparring, programmer, og arrangementer
I den forbindelse kan BlueTech Center eksempelvis indsamle følgende personoplysninger:
- Navn, identifikations- og kontaktoplysninger (fx telefonnummer, e-mail), når du udfylder formularer eller på anden vis kommunikerer med BlueTech Center via hjemmesiden.
- IP-adresse, oplysninger om styresystemet på din computer eller mobile enhed og den valgte browser.
- Online aktiviteter på hjemmesiden.
- Informationer om dig fra de sociale medier, herunder LinkedIn.
BlueTech Center behandler ikke følsomme oplysninger om dig, når du benytter vores hjemmeside og/eller øvrige digitale platforme.
Billeder og video
Ved BlueTech Centers arrangementer tager vi ofte billeder og/eller -video, hvilket du ved din tilmelding accepterer. BlueTech Center kan benytte materiale på vores hjemmeside, nyhedsbreve, LinkedIn m.v. Ønsker du ikke at fremgå på billeder/video, kan du til enhver tid kontakte BlueTech Center med oplysninger heromkring.
Hvad bruger BlueTech Center personoplysningerne til?
BlueTech Center bruger oplysninger til at målrette vores nyheder og tilbud, så det er aktuelt for dig og andre brugere. Disse oplysninger bruger vi desuden til at kunne levere vores ydelser til dig. Det kan eksempelvis være når du tilmelder dig et arrangement.
Hvad er retsgrundlaget for at BlueTech Center behandler dine personoplysningerne?
Vores grundlag for at behandle dine personoplysninger vil i forbindelse med din tilmelding til arrangementer eller lignende bero på databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra b, da det således er nødvendigt for opfyldelse af aftaleforhold eller forpligtelser over for dig. For så vidt angår din øvrige brug af vores hjemmeside og/eller øvrige digitale platforme er retsgrundlaget enten baseret på databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra a (eksempelvis når du samtykker til brug af cookies) eller databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra f, hvor det ud fra en interesseafvejning kan begrundes, at der foreligger en legitim interesse i at kunne målrette vores kommunikations- og markedsføringsindsats, samt at levere den information du eftersøger.
Hvem videregiver BlueTech Center personoplysninger til?
Personoplysninger du afgiver til os, enten om det er på hjemmesiden eller andre sites som vi driver, anvendes kun af BlueTech Center. BlueTech Center videregiver kun personlige data i den udstrækning, lovgivningen kræver det, eksempelvis til politi eller myndigheder med fornødent retsgrundlag. BlueTech Center benytter databehandlere til eksempelvis IT-drift.
Opbevaring af dine personoplysninger
Vi opbevarer som udgangspunkt dine personoplysninger i 5 år efter afgivelse/aktivitet.
Dine rettigheder
Lovgivningen sikrer dig en række rettigheder i forhold til vores behandling af oplysninger vedrørende dig:
Indsigtsret:
- Du har ret til at få indsigt i de oplysninger, som vi behandler om dig, samt en række yderligere oplysninger.
Ret til berigtigelse (rettelse):
- Du har ret til at få urigtige oplysninger om dig selv rettet.
Ret til sletning:
- I særlige tilfælde har du ret til at få slettet oplysninger om dig, inden tidspunktet for vores generelle sletning indtræffer.
Ret til begrænsning af behandling:
- I visse tilfælde har du ret til at få behandlingen af dine personoplysninger begrænset. Hvis du har ret til dette, må vi fremover (bortset fra opbevaring af data) kun behandle oplysninger med dit samtykke, eller med henblik på at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, eller for at beskytte en person eller vigtige samfundsinteresser.
Indsigelsesret:
- I visse tilfælde har du ret til at gøre indsigelse mod den måde hvorpå vi behandler dine personoplysninger.
Ret til at transmittere oplysninger (dataportabilitet):
- I visse tilfælde har du ret til at modtage dine persondata i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format samt at få overført disse persondata fra én dataansvarlig til en anden uden hindring.
Hvis du vil gøre brug dine rettigheder, skal du kontakte os. Se kontaktoplysninger nedenfor.
Hvis du er utilfreds med den måde hvorpå vi behandler dine personoplysninger, har du ret til at indgive klage til Datatilsynet. Du kan læse mere om dine rettigheder og finder Datatilsynets kontaktoplysninger på www.datatilsynet.dk.
Vi er den dataansvarlige
BlueTech Center er dataansvarlig for behandlingen af de persondata, vi har modtager fra dig.
Kontaktoplysninger
BlueTech Center
Østre Havnevej 2, 1. sal
5700 Svendborg
Tlf.: 70 23 55 15
CVR-nr.: 4369 9369
Mail: info@erhvervshusfyn.dk
BlueTech Center
BlueTech Center så dagens lys 1. april 2023. BlueTech Center er en del af Business Region Fyn.
