MARS, som står for “Maritime Autonomous Reliable Systems” er et test- og videnscenter for maritim autonomi. MARS tilbyder rammerne til at man kan teste sine helt eller delvist autonome teknologier. Og så henvender MARS sig til både etablerede virksomheder, iværksættere, forsknings- og uddannelsesinstitutioner i ind- og udland.
Sådan lød det fra Charlotte Kirkegaard Flugt da vi kort bad hende om at beskrive MARS. Vi havde opfølgende spørgsmål til Charlotte, for at lære organisationen bedre at kende, og hvorfor de har valgt at blive en del af BlueTech Center:
“Ingen kan vokse alene” – siger Charlotte om hvorfor MARS har valgt at blive medlem af BlueTech Center. I forhold til, hvad MARS kan bidrage med til netværket siger Charlotte “Vi vil bruge vores deltagelse i netværket på at blive klogere på hvad der rører sig i det blå Danmark samtidig med at vi vil informere om MARS og de projekter og tiltag der udspringer deraf. Og hvem ved, måske finder vi i netværket interesserede virksomheder, der gerne vil bidrage til at gøre os endnu stærkere på autonomi”.
Da Charlotte svarede på, hvordan man i Danmark sikrer en maritim styrkeposition nu, og i fremtiden sagde hun “Det gør vi ved at vi kontinuerligt tænker i ny teknologi og hvordan vi kan anvende den. Desværre sover omverdenen ikke, der er mange lande, som er stærke på det maritime område, så vi skal hele tiden være en my foran”.
Angående hvad MARS er mest optaget med i øjeblikket, så er lyder det at de fysiske rammer for testcentret nu er på plads, og det som MARS er mest optaget med er “at få skudt vores demoprojekter i gang med deltagelse af både private virksomheder, SDU, Marstal Navigationsskole og SIMAC”.
Bliv selv en del af et stærkt netværk: