Medlemsprofil: Scandlines

Scandlines er et moderne og innovativt rederi med en grøn vision for fremtiden. Vi har en stolt kultur baseret på et stærkt dansk-tysk samarbejde og en maritim historie, som rækker tilbage til 1872.

Sådan lød det fra Kurt Jensen, Master Mariner hos Scandlines, da vi bedte ham kort om at fortælle om Scandlines. Kurt fortsætter yderligere med beskrivelsen af Scandlines:

Scandlines driver to færgeruter mellem Danmark og Tyskland med høj kapacitet og frekvens. Seks af vores syv færger er hybridfærger, og to er desuden udstyret med et innovativt rotorsejl – og det bidrager til at gøre vores færger grønnere. Vores kerneforretning består i at levere en effektiv og pålidelig transportservice til både passagerer og fragtkunder. Fokus i alle vores aktiviteter – uanset om det er om bord på vores færger eller i vores Border-Shops – er at give vores kunder en god oplevelse.

Med 39.000 afgange fordelt på syv færger transporterede Scandlines i 2022 tæt på 6,1 millioner passagerer, 1,6 millioner personbiler og over 750.000 fragtenheder på ruterne Rødby-Puttgarden og Gedser-Rostock.

Vi spurgte yderligere ind til Kurt, for at lære Scandlines som virksomhed bedre at kende, og hvad der driver dem.

  • Hvorfor har I valgt at blive en del af BlueTech Center?
  • Scandlines er overbevist om, at det maritime kan blomstre i et stærkt samarbejde mellem de maritime virksomheder i erhvervsparken og studerende på SIMAC. For Scandlines skal være synlige dér, hvor kommende dual-officerer bliver uddannet.
  • Synlighed er det allervigtigste formål med at være placeret her i erhvervsparken.
  • Hvad tænker I at bidrage med til netværket?
  • Viden og erfaring fra mange år rederidrift, info om Scandlines som fremtidig arbejdsplads.
  • Hvordan sikrer vi en maritim styrkeposition i Danmark også i fremtiden?
  • Ved at turde gå forrest og prøve ting af, også når resultaterne ikke er givet. Det kræver også politisk opbakning at sikre denne styrkeposition.
  • Hvad optager jer allermest i virksomheden lige nu?
  • Scandlines har de seneste år cementeret positionen som grøn frontløber med en lang række initiativer, en investering i en ny zero direct emissions fragtfærge samt ambitioner om at gøre Rødby-Puttgarden-ruten emissionsfri i 2030 og realisere zero direct emissions-visionen i 2040.
  • Fremtiden bliver forventeligt præget af stærk konkurrence, og det skal derfor også være den gode kundeoplevelse, der adskiller Scandlines fra konkurrenterne. Vi skal overbevise kunderne om, at det er det rigtige valg og tiden værd at tage færgen.
  • Hvilke tre andre virksomheder håber du at se i netværket?
  • Scandlines ønsker at samarbejde med de virksomheder i netværket der har samme værdier som os, så vi samlet kan styrke det blå Danmark. Desuden ser vi frem til en tættere kontakt til SIMAC og de studerene, således at vi i samarbejde kan sikre at de studerende får det optimale ud af deres praktiktid på vores skibe. Ønsket om dette tættere samarbejde, var en af årsagerne til at vi valgte at få et kontor i SME bygningen i Svendborg. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *