TUCO Marine sætter kursen for fremtidens autonome fartøjer

Med udviklingen af det autonome fartøj Sentinel har TUCO Marine taget et vigtigt skridt mod fremtidens maritime teknologi.

Fartøjet er udviklet i regi af NextGen Robotics-projektet og markerer et tydeligt bevis på, hvordan dansk innovation, samarbejde og risikovillig kapital kan skabe ny teknologi, der bidrager til både vækst, sikkerhed og grøn omstilling.

Hos BlueTech Center har vi været med til at understøtte udviklingen af projektet og bidrage til, at samarbejdet mellem virksomheder og vidensinstitutioner kunne omsættes til konkrete resultater.

Selvom BlueTech Center ikke har drevet MARS-projektet, har vi – som en del af Erhvervshus Fyn – spillet en aktiv rolle i det samlede konsortium og været med til at skabe rammerne for, at projektet kunne realiseres.

“Her er der et potentiale for en ny dansk erhvervs- og vækstrejse, som sådan set både løser et problem med mangel på arbejdskraft og konkret kan være med til at løse nogle af de udfordringer, vi står overfor i den sikkerhedsmæssige situation i Danmark”.– Thomas Gulløv Longhi, Innovation Manager, BlueTech Center

Projektet illustrerer tydeligt, hvordan erhvervsudvikling i samarbejde med virksomheder og vidensinstitutioner kan skabe vækst og ny teknologi.

Det er et eksempel på, hvordan målrettet støtte, teknologisk udvikling og partnerskaber kan føre til løsninger, der både styrker erhvervslivet og samfundet som helhed.

Sentinel-fartøjet er baseret på TUCO Marines velkendte ProZero-platform og kan anvendes til en lang række maritime opgaver – fra overvågning og sikkerhed af kritisk infrastruktur til søopmåling og miljødataindsamling.

Det demonstrerer det høje innovationsniveau, der opstår, når danske virksomheder, forskningsmiljøer og erhvervsaktører arbejder sammen.

Sentinel er dansk design, dansk teknologi og dansk produktion – et stærkt symbol på, hvordan samarbejde og innovation kan skabe værdi for fremtidens maritime erhverv.