Arbejdet med det interaktive kort over testfaciliteter er godt i gang hos Maritimes Zentrum i Flensborg

Siden begyndelsen af året har vores nye projektmedarbejder Hossameldin Hasanen arbejdet på en struktureret database for maritime testfaciliteter i det dansk-tyske grænseområde. Databasen vil danne grundlag for et interaktivt kort, som fremover også vil være tilgængeligt på projektets hjemmeside.
Hossameldin Hasanen er masterstuderende i vindteknik ved Flensburg Universitet med en baggrund i maskinteknik og med fokus på dataanalyse. Han har allerede konstrueret væsentlige komponenter til vindmøller, men i vores projekt følger han sin interesse for skalerbare, højt integrerede databaser og digitale arbejdsgange.
Datagrundlaget er allerede lagt i en researchfase. Der er identificeret virksomheder, der driver testfelter, som synes egnede til afprøvning af innovative nye udviklinger. Her har vi arbejdet tæt sammen med projektpartnerne i Danmark og Tyskland. Nu bliver virksomhederne bedt om at udfylde et spørgeskema med detaljerede oplysninger om deres testmiljø. Her spørges der blandt andet om tematisk orientering, udstyr og tilgængelighed af faciliteterne.
Mens vi venter på, at spørgeskemaerne kommer tilbage, er vi allerede i gang med at skabe grundlaget for det interaktive kort. Her vil alle testfaciliteter senere kunne findes, og man vil med få enkle trin kunne hente grundlæggende og mere specifikke oplysninger.
Med databasen og det interaktive kort arbejder Maritimes Zentrum på at skaber grundlaget for innovative startups og SMV'ers adgang til testfaciliteter, hvor nye produkters funktion kan valideres, driftserfaring kan genereres og måske endda test og godkendelser fra myndighederne kan varetages.

