Dansk
Studerende programmerer Conning Display til elektrofærgen AutoGnom
Når AutoGnom sættes i drift på Flensburger Förde, vil det Conning Display, der er programmeret af nyuddannet kandidat Marlene Pleuß, blive anvendt.
Dette display er det centrale informationssystem i AutoGnoms styrehus. Det indeholder de vigtigste navigations-, manøvrerings- og maskindata i realtid, som er nødvendige for at styre færgen – synlige på én overskuelig skærm.
Under vejledning af Baltic Ventures Programs projektmedarbejder Sascha Wührl programmerede Marlene designet til Conning Display, som en del af et firemåneders projektarbejde på kandidatuddannelsen i systemteknik. Hun afsluttede sin uddannelse med succes i maj. Hendes interesse for styringsteknik opstod allerede under bacheloruddannelsen og blev yderligere uddybet gennem valgfag og forskellige projekter.
Den største udfordring for Marlene var at sætte sig ind i et helt nyt fagområde. Ud over det nautiske fagsprog måtte hun tilegne sig kendskab til de internationale standarder for maritime navigationsskærme og implementere kravene heri ved programmeringen af brugergrænsefladen i henhold til OpenBridge-designet. Hun fik desuden hjælp fra en medarbejder hos Bachmann electronic GmbH, der er specialiseret i udvikling af HMI (Human-Machine-Interface) med OpenBridge. Det næste skridt var at identificere og forberede de informationer, der var nødvendige for programmeringen af displayet.
Brugerinterfacet har tre forskellige farveskemaer: Dag, skumring og nat. Det består af syv modulære widgets, der viser forskellige data. Øverst vises generelle data samt position, autopilot og automatiseringsniveauer, mens kompasset, visningen af drejehastigheden og displayet til joystickpanelet følger på venstre side.
På højre side findes vindmåleren, ekkoloddet og motordataene. Visningen af motordataene er speciel for AutoGnom, da den elektriske færge er udstyret med to motorer. Der er tale om to ringpropeller uden nav (RIM-Drive) med azimut-fremdrifter. En fordel ved azimut-teknikken er, at AutoGnom dermed er lettere at manøvrere. En ringpropeller genererer desuden mindre strømningstab end en navpropeller.
En særlig udfordring ved styringen af de indbyggede azimut-fremdrift er deres mekanisk betingede spærrezoner, hvilket betyder, at de ikke kan dreje 360 grader. Denne begrænsning vises på skærmen som et rødt område og skal der tages højde for ved styringen.
Ud over programmeringen af det Conning Display udviklede Marlene i sit speciale under vejledning af Michael Thiemke og Sascha Wührl desuden en prototype til en MTP-baseret RIM-styring. Hun programmerede signaloverførslen fra joysticket til motoren og udarbejdede en algoritme, der automatisk undgår azimutens spærrezone.
Mens Conning-displayet kommer til at blive brugt i AutoGnoms styrehus, hvor det er synligt for alle, arbejder den Rim-styring, som Marlene har programmeret, i baggrunden. Begge udviklinger er vigtige byggesten for driften af den autonome færge.
”Det er faktisk en ret fed fornemmelse at programmere noget, der senere anvendes i praksis. Selvfølgelig kan softwaren stadig tilpasses og videreudvikles i forhold til AutoGnom-kravene, men grundlæggende vil min programmering blive den samme. Derfor glæder jeg mig endnu mere til at se resultatet i brug”, siger Marlene.
